Figma · UX · Prototyping

Grocott Fysioterapi

Et redesign med fokus på et mere overskueligt bookingflow, tydelig kommunikation og en sammenhængende brugeroplevelse.

I eksamensprojektet på 2. semester arbejdede vi med at gentænke den digitale løsning for Grocott Fysioterapi. En stor del af mit arbejde lå i Figma, hvor research og idéer blev omsat til en interaktiv prototype.

Samtidig arbejdede jeg med formuleringerne i løsningen. Målet var at gøre det lettere for en bruger, der måske allerede har smerter eller er usikker på, hvilken behandling der passer, at forstå sine muligheder og komme videre.

← Tilbage til projekter
Designforslag til Grocott Fysioterapi

Test og iteration · Mit bidrag

Min rolle

I projektet arbejdede jeg især med at omsætte idéer og brugerindsigter til design i Figma og med den kommunikation, brugeren møder gennem løsningen.

Jeg arbejdede blandt andet med layout, informationshierarki, prototyping, brugerflows og formulering af tekster og microcopy.

Projektet gav mig mulighed for at kombinere to områder, jeg rigtig godt kan lide at arbejde med: visuelt design og tekst. For mig hænger de tæt sammen. Et interface kan se godt ud, men hvis brugeren ikke forstår, hvad der står, eller hvad næste skridt er, fungerer oplevelsen stadig ikke.

Forsiden på Grocott Fysioterapis oprindelige hjemmeside

Research og retning

Fra research til design

Inden vi begyndte at designe, arbejdede vi med interviews, spørgeskemaer og brugertests for at få en bedre forståelse af brugernes behov.

En vigtig indsigt var, at nye kunder ikke nødvendigvis kender forskellen på forskellige behandlinger eller ved, hvilken behandler de skal vælge. De ved til gengæld godt, hvor de har ondt, og at de gerne vil have hjælp.

Den indsigt blev udgangspunktet for strukturen, teksterne og det videre arbejde i Figma.

Mockup fra desktop Grocott-løsningen i Figma

Figma og prototyping

Fra idé til interaktiv prototype

I Figma arbejdede jeg med at omsætte vores idéer til en konkret digital løsning. Her havde jeg fokus på blandt andet informationshierarki, layout, navigation og sammenhængen mellem de forskellige skærmbilleder.

Jeg arbejdede løbende med komponenter og genbrugelige designelementer, så løsningen fik et ensartet visuelt udtryk og var nemmere at videreudvikle.

Prototypen gjorde det muligt at teste hele brugerrejsen, inden løsningen blev udviklet. På den måde kunne vi opdage steder, hvor navigationen eller informationerne skabte tvivl, og justere designet direkte i Figma.

Samlet oversigt over mobilskærme i Grocott-prototypen